Hvis du gerne vil være fysisk sund, er det nødvendigt at løbetræne eller gå i fitnesscenter. Hvis du gerne vil være psykisk sund, må du træne din hjerne. Med effektiv hjernetræning fra ”Brug hjernen bedre” kan fem minutters træning hver dag give dig mental sundhed.

Opmærksomhedstræning her

Ønsker du helt uforpligtende at høre mere om vores foredrag?

træn din hjerne med effektiv hjernetræning, udviklet af brug hjernen bedre

Menneskehjernen er som en pilot i en flyvemaskine. Flyet skal selvfølgelig være ”fysisk sund”, men hvad gavner det, hvis piloten ikke kan flyve eller sidder og sover? Heldigvis har moderne flyvemaskiner en programmeret autopilot, så det meste foregår helt automatisk. Men i kritiske og uventede situationer, eller hvis der skal læres noget nyt, er det nødvendigt, at piloten griber ind. Det kan han kun, hvis han er trænet dertil.

Vores hjerne har også en programmeret autopilot, og mere end 99 % af alt, hvad vi foretager os, er automatiske reaktioner, som vi har tillært os tidligere i livet. Dette gælder også depression, angst, stress, fobier, tvangstanker, tvangshandlinger, OCD med videre.

Hvad er depression?

hvad er depression. Depression betegnes normalt som en psykisk sygdom, hvor man er vedvarende nedtrykt Depression betegnes normalt som en psykisk sygdom, hvor man er vedvarende nedtrykt. Lægevidenskaben har ikke et endegyldigt svar på, hvad årsagen til depression er, men har en formodning om, at gener, opvækst, stress med videre har en indflydelse. Set ud fra hjerneforskning er depression en automatisk reaktion, som vi på et eller andet tidspunkt har tillært os. Man kan kalde det for tillært hjælpeløshed. Inden for mentaltræning, med udgangspunkt i hjerneforskning, og i lægevidenskaben er man enige om, at det drejer sig om en sygelig tilstand i psyken. Men hvor lægevidenskaben forsøger at løse tilstanden med medicin, kognitiv terapi og elektrochok, har hjerneforskningen en anden tilgang. Med den korrekte hjernetræning kan man selv ændre de tillærte mønstre.

Hvad er stress?

I psykologisk litteratur defineres stress som et forhold i omgivelserne, der opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende. Stress er altså ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning. Overbelastning over en længerevarende periode fører dog ofte til en sygdomstilstand.

Hvis man tager to personer, der arbejder med det samme det samme sted, og udsætter dem for det samme pres, hvorfor er der så nogle, der bliver sygemeldt på grund af stress, mens andre har det helt fint? Det er normalt at beskylde omgivelserne for denne stress, men da begge personer har været udsat for det samme, kan det i bund og grund ikke være det, de har været udsat for, der er årsagen, men den måde, de hver især takler situationen på. De har hver især tillært sig automatiske måder at reagere på, hvilket betyder, at den ene ikke får stress, og den anden får stress. Man kan derfor kalde stress for tillært magtesløshed. Med den korrekte hjernetræning kan man selv ændre disse tillærte mønstre.

Hvad er angst?

Hvad er angst. Angst er en frygtreaktion på noget der reelt ikke er farligt. Derudover kan man ikke præcis sige, hvad det er man er bange for Angst er en frygtreaktion på noget, der reelt ikke er farligt. Frygt er en naturlig reaktion på noget, der er farligt. Frygten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Frygten er rationel, proportional i forhold til den ydre trussel. Frygt bliver til angst, når man oplever frygt i situationer, der ikke burde udløse frygt, og hvor frygtreaktionen er ude af proportioner med den reelle fare. Derudover kan man ikke præcis sige, hvad, det er, man er bange for.

Hvis du er bange for edderkopper, føler du så frygt eller angst? Du kan sige, at det er edderkopper, du er bange for, men ikke præcis, hvad, det er, du er bange for. Der er heller ikke tale om nogen reel fare, for der er ikke nogen farlige edderkopper i Danmark. Her er der tale om angst.
Når angsten bliver overført til et uskyldigt objekt, i dette tilfælde edderkopper, bliver angsten til en fobi: araknofobi – angst for edderkopper. Angst er en tillært frygtreaktion for noget, som reelt ikke er farligt. Med den korrekte hjernetræning kan man selv ændre denne tillærte frygtreaktion.

Hvad er tvangstanker og tvangshandlinger?

hvad er tvangstanker og tvangshandlinger. tvangstanker er uønskede, påtrængende, gentagne og uimodståelige tanker, følelser, ideer eller fornemmelser. Tvangshandlinger er handlinger, en person føler sig tvunget at udføre, selv om de egentlig ikke er nødvendige Tvangstanker er uønskede, påtrængende, gentagne og uimodståelige tanker, følelser, ideer eller fornemmelser. Det kan fx være mindreværdsfølelse. Personer med tvangstanker vil ofte forsøge at neutralisere tvangstankerne med tvangshandlinger.
Tvangshandlinger er handlinger, en person føler sig tvunget til at udføre, selv om de egentlig ikke er nødvendige.

De mest kendte tvangshandlinger er fx, at døren skal låses tre gange, eller at man skal vaske hænder hele tiden. Sådanne tvangshandlinger bliver ofte betegnet som OCD – Obsessive Compulsive Disorder. Tvangstanker og tvangshandlinger er tillærte tanke- og handlemønstre. Med den korrekte hjernetræning kan man selv ændre disse tillærte mønstre.

Opmærksomhedstræning

Se mere

FOREDRAG

Se mere

Bøger

Se mere

Hjernens funktioner og hjerneprocesser

Man kan ikke præcis sige, hvad der foregår i hver enkelt af hjernens mange milliarder hjerneceller, og alene en observation af en celle vil få cellen til at agere anderledes. Men man kan i hjerneforskningen tage grupper af hjerneceller eller områder i hjernen og observere, hvilke funktioner de styrer, og hvilke hjerneprocesser de samlet bevirker.

Den tredelte hjerne eller hjernens udvikling
Den amerikanske hjerneforsker Paul D. MacLean beskriver hjernens opbygning og funktioner som tre hjerner med hver deres funktion. De forskellige dele er udviklet igennem evolutionen og lagt oven på hinanden: krybdyrhjernen, det limbiske system og hjernebarken (neocortex). De betegnes henholdsvis krybdyrhjernen, dyrehjernen og menneskehjernen.

Krybdyrhjernen og hjernestammen
For 500-650 millioner år siden bestod hjernen stort set kun af hjernestammen. Hjernestammen er placeret for enden af rygmarven og indeholder alle vitale, ikke-viljestyrede kontrolcentre som regulering af hjertefunktion, blodcirkulation og åndedræt. På engelsk siger man, at hjernestammen er hjemsted for de fire F’er: Fight, Flee, Freeze og Fuck. Altså kæmp, flygt, frys og sex. Opgaven var at overleve ved at have et territorie, finde en, man kunne parre sig med, og sikre artens overlevelse på samme måde, som vi kender det fra krybdyr og fisk. Derfor blev den del benævnt krybdyrhjernen.

Dyrehjernen
For cirka 23 millioner år siden opstod ”paleomammalian-komplekset”, også kaldet det limbiske system eller dyrehjernen, som er meget mere udviklet end krybdyrhjernen. Komplekset opstod selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men blev udviklet løbende. Det limbiske system er centreret omkring amygdala og hippocampus og er skudt ind imellem storhjernen og hjernestammen. Midt imellem bevidsthed på den ene side og drifter og instinkter på den anden.
Det limbiske system har til opgave at skelne mellem, hvad der føles godt og lystfyldt, og hvad der føles skidt og bør undgås. Således er det limbiske system følelsernes hjemsted. Det belønner adfærd, som er skabt til at maksimere overlevelse, og holder organismen væk fra faretruende eller ubehagelige situationer.

Menneskehjernen
For cirka 2,5 millioner år siden blev den forreste del af hjernebarken bygget på. Denne del af hjernen er langt mere avanceret end de øvrige dele og er den eneste af de tre hjerner, der har bevidsthed om selvet, kan benytte sprog i forbindelse med kommunikation med andre artsfæller samt planlægge og forholde sig til både fortid og fremtid.
Tidligere blev hele hjernebarken betragtet som menneskehjernen, men scanninger og hjernebølgemålinger viser, at specielt de eksekutive funktioner er centreret i præfrontal cortex og mest ude i siden i den laterale del. De eksekutive funktioner er udøvende funktioner, som adskiller os fra dyrene, når de altså benyttes. Der er tale om højere kognitive funktioner som: rationel vurdering, forestillingsevne, tidsstyring, planlægning og prioritering, problemløsning, styring af opmærksomhed, selvrefleksion, inhibitorisk eller hæmmende funktion på andre hjerneområder samt omprogrammering af tidligere indlærte vaner og reaktionsmønstre.
Alle de nævnte eksekutive funktioner er afgørende for, at vi kan agere som mennesker. Vi træner dem mere eller mindre i opvæksten, men mange voksne har store mangler på et eller flere områder. Funktionerne kan dog alle trænes og forbedres hele livet igennem. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt man ønsker at træne dem eller ej.

Hjernebarkens funktion. Hjernebarken er hjernens lager. Her gemmes alt hvad der bliver lært og bliver til automatiske reaktioner. Hjernebarkens funktion
Når et barn bliver født, bliver det født med et ”tomt” hoved. Det eneste, der virker med det samme, er krybdyrhjernen. Efterhånden som barnet bliver ældre, bliver det limbiske system aktiveret og derefter hjernebarken. Hjernebarken er hjernens lager. Her gemmes alt, hvad der bliver lært, og bliver til automatiske reaktioner.
Da du skulle lære at cykle, skulle du bruge al din energi på at holde balancen, se på vejen, træde på pedalerne med videre. Men efter et stykke tid var der i hjernebarken blevet oprettet neurale netværk, så det blev en automatisk reaktion. Derefter kunne du uden problemer koncentrere dig om andre ting, fx at tale i telefon, mens du cyklede.
Det er ikke kun det, du bevidst vil lære, der gemmes i hjernebarken. Hvis du fx har haft et familiemedlem, som altid fik sin vilje ved at spille fornærmet, gemmer din hjernebark også den information. Sker det gentagne gange, bliver det lagret som et automatisk reaktionsmønster, som du kan ”afspille”, når du vil have din vilje. Hjernebarken indeholder derfor både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige automatiske reaktionsmønstre. Med den korrekte hjernetræning kan man selv ændre de uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

hjernens plasticitet og mulighed for at lære nyt. De hjerneceller der ikke bliver brugt, dør og kan ikke genskabes. Men hele livet igennem har vi mulighed for at lave nye forbindelser, mellem de hjerneceller vi har, og kan derfor lære nyt Hjernens plasticitet
De hjerneceller, der ikke bliver brugt, dør og kan ikke genskabes. Men livet igennem har vi mulighed for at lave nye forbindelser mellem de hjerneceller, vi har, og kan derfor lære nyt – såvel noget, der er hensigtsmæssigt, som noget, der er uhensigtsmæssigt. Lad os sige, at du i dag kan cykle og gerne vil lære ”ikke at kunne cykle”. Jeg ved, at det lyder tåbeligt, men vi lærer hele tiden nye ting – også noget, der er tåbeligt.
Hvis du de næste mange gange, du sætter dig op på en cykel, bevidst vælter, så vil du skabe nye forbindelser i hjernen og skabe et automatisk reaktionsmønster, som betyder, at du automatisk vil vælte, når du sætter dig op på en cykel. Du kan benytte denne viden og dermed udnytte hjernens plasticitet og ændre automatiske reaktionsmønstre, som du selv finder uhensigtsmæssige.

Den tredelte hjerne eller hjernens udvikling

Den tredelte hjerne, krybdyrhjernen, dyrehjernen, menneskehjernen. hjernens opbygning og funktioner er som tre hjerner med hver deres funktion. De forskellige dele er udviklet igennem evolutionen og lagt oven på hinanden: krybdyrhjernen, det limbiske system og hjernebarken (neocortex). De betegnes henholdsvis krybdyrhjernen, dyrehjernen og menneskehjernen

Den amerikanske hjerneforsker Paul D. MacLean beskriver hjernens opbygning og funktioner som tre hjerner med hver deres funktion. De forskellige dele er udviklet igennem evolutionen og lagt oven på hinanden: krybdyrhjernen, det limbiske system og hjernebarken (neocortex). De betegnes henholdsvis krybdyrhjernen, dyrehjernen og menneskehjernen.

Krybdyrhjernen og hjernestammen

Krybdyrhjernen i den tredelte hjerne. Opgaven var at overleve ved at have et territorie, finde en, man kunne parre sig med, og sikre artens overlevelse på samme måde, som vi kender det fra krybdyr og fisk. Derfor bliver den del benævnt krybdyrhjernen For 500-650 millioner år siden bestod hjernen stort set kun af hjernestammen. Hjernestammen er placeret for enden af rygmarven og indeholder alle vitale, ikke-viljestyrede kontrolcentre som regulering af hjertefunktion, blodcirkulation og åndedræt. På engelsk siger man, at hjernestammen er hjemsted for de fire F’er: Fight, Flee, Freeze og Fuck. Altså kæmp, flygt, frys og sex. Opgaven var at overleve ved at have et territorie, finde en, man kunne parre sig med, og sikre artens overlevelse på samme måde, som vi kender det fra krybdyr og fisk. Derfor blev den del benævnt krybdyrhjernen.

Dyrehjernen

For cirka 23 millioner år siden opstod ”paleomammalian-komplekset”, også kaldet det limbiske system eller dyrehjernen, som er meget mere udviklet end krybdyrhjernen. Komplekset opstod selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men blev udviklet løbende. Det limbiske system er centreret omkring amygdala og hippocampus og er skudt ind imellem storhjernen og hjernestammen. Midt imellem bevidsthed på den ene side og drifter og instinkter på den anden.
Det limbiske system har til opgave at skelne mellem, hvad der føles godt og lystfyldt, og hvad der føles skidt og bør undgås. Således er det limbiske system følelsernes hjemsted. Det belønner adfærd, som er skabt til at maksimere overlevelse, og holder organismen væk fra faretruende eller ubehagelige situationer.

Menneskehjernen

For cirka 2,5 millioner år siden blev den forreste del af hjernebarken bygget på. Denne del af hjernen er langt mere avanceret end de øvrige dele og er den eneste af de tre hjerner, der har bevidsthed om selvet, kan benytte sprog i forbindelse med kommunikation med andre artsfæller samt planlægge og forholde sig til både fortid og fremtid.
Tidligere blev hele hjernebarken betragtet som menneskehjernen, men scanninger og hjernebølgemålinger viser, at specielt de eksekutive funktioner er centreret i præfrontal cortex og mest ude i siden i den laterale del. De eksekutive funktioner er udøvende funktioner, som adskiller os fra dyrene, når de altså benyttes. Der er tale om højere kognitive funktioner som: rationel vurdering, forestillingsevne, tidsstyring, planlægning og prioritering, problemløsning, styring af opmærksomhed, selvrefleksion, inhibitorisk eller hæmmende funktion på andre hjerneområder samt omprogrammering af tidligere indlærte vaner og reaktionsmønstre.
Alle de nævnte eksekutive funktioner er afgørende for, at vi kan agere som mennesker. Vi træner dem mere eller mindre i opvæksten, men mange voksne har store mangler på et eller flere områder. Funktionerne kan dog alle trænes og forbedres hele livet igennem. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt man ønsker at træne dem eller ej.

Hjernebarkens funktion

Når et barn bliver født, bliver det født med et ”tomt” hoved. Det eneste, der virker med det samme, er krybdyrhjernen. Efterhånden som barnet bliver ældre, bliver det limbiske system aktiveret og derefter hjernebarken. Hjernebarken er hjernens lager. Her gemmes alt, hvad der bliver lært, og bliver til automatiske reaktioner.
Da du skulle lære at cykle, skulle du bruge al din energi på at holde balancen, se på vejen, træde på pedalerne med videre. Men efter et stykke tid var der i hjernebarken blevet oprettet neurale netværk, så det blev en automatisk reaktion. Derefter kunne du uden problemer koncentrere dig om andre ting, fx at tale i telefon, mens du cyklede.
Det er ikke kun det, du bevidst vil lære, der gemmes i hjernebarken. Hvis du fx har haft et familiemedlem, som altid fik sin vilje ved at spille fornærmet, gemmer din hjernebark også den information. Sker det gentagne gange, bliver det lagret som et automatisk reaktionsmønster, som du kan ”afspille”, når du vil have din vilje. Hjernebarken indeholder derfor både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige automatiske reaktionsmønstre. Med den korrekte hjernetræning kan man selv ændre de uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

Hjernens plasticitet

De hjerneceller, der ikke bliver brugt, dør og kan ikke genskabes. Men livet igennem har vi mulighed for at lave nye forbindelser mellem de hjerneceller, vi har, og kan derfor lære nyt – såvel noget, der er hensigtsmæssigt, som noget, der er uhensigtsmæssigt. Lad os sige, at du i dag kan cykle og gerne vil lære ”ikke at kunne cykle”. Jeg ved, at det lyder tåbeligt, men vi lærer hele tiden nye ting – også noget, der er tåbeligt.
Hvis du de næste mange gange, du sætter dig op på en cykel, bevidst vælter, så vil du skabe nye forbindelser i hjernen og skabe et automatisk reaktionsmønster, som betyder, at du automatisk vil vælte, når du sætter dig op på en cykel. Du kan benytte denne viden og dermed udnytte hjernens plasticitet og ændre automatiske reaktionsmønstre, som du selv finder uhensigtsmæssige.

Har du en dysfunktion i hjernen, kan du benytte denne selvhjælpsbog, der bygger på det sidste nye inden for hjerneforskning

selvhjælpsbog, der bygger på sidste nye hjerneforskning, med titel, at forstå og forvandle uhensigtsmæssige følelser

Denne selvhjælpsbog beskriver enkle teknikker, man kan benytte til at ændre de følelser og reaktioner, som man selv mener er uhensigtsmæssige. Metoderne kan udføres af alle. De har en revolutionerende effekt og kan modvirke stress, angst, fobier, depression og andre invaliderende tilstande.

Bogen bygger på det sidste nye inden for hjerneforskning og indeholder anvisninger og links til hjernetræningsøvelser, som man selv kan udføre.

En dysfunktion i hjernen lyder som en diagnose stillet af en læge eller psykiater. Dem er der også mange af, men det er ikke det, der tænkes på her. En dysfunktion i hjernen skal i denne sammenhæng forstås som nogle automatiske reaktionsmønstre, som du selv finder uhensigtsmæssige, eller nogle hensigtsmæssige reaktionsmønstre, som du gerne vil lære, men endnu ikke har lært.

Hvis du, efter at have studeret i flere år og kender alt til stoffet, oplever at få eksamensangst, og du derfor ikke kan huske noget som helst ved eksamen, kan man kalde det uhensigtsmæssigt.

Hvis du er bange for edderkopper, og du en dag, hvor du er ude at køre bil, opdager, at der sidder en edderkop lige over dig, er der en risiko for, at du begynder at fægte med arme og ben. Resultatet kan være, at du mister herredømmet over bilen og kører galt. Det må betegnes som uhensigtsmæssigt.

I begge de nævnte tilfælde er det den ældste del af hjernen, der reagerer helt automatisk. Den overtager kontrollen og gør, hvad der skal til for at overleve i form af kæmp, frys eller flygt.

Den gode nyhed er, at vi er i stand til at forvandle de uhensigtsmæssige følelser, der ligger bag.

”Brug hjernen bedre” har udviklet hjernetræningsøvelser, så du selv kan træne din hjerne

Lars Fomsgaard har i 44 år arbejdet på at udvikle hjernetræningsøvelserne til ”Brug hjernen bedre”, som alle frit kan benytte. Med sin erfaring som selvstændig hjerneforsker, hypnotisør, coach, mental træner og meget mere har Lars Fomsgaards formål hele tiden været at hjælpe andre. Hjælpe andre, så de ikke behøver at opleve de samme svære situationer, som han selv har oplevet.

Hjernetræningsøvelserne er sat i system og kaldes amygdala-terapi. Det er en teknik til at forstå og forvandle følelser og reaktioner, som man selv finder uhensigtsmæssige.

Start med opmærksomhedstræning her.

Mentaltræning og opmærksomhedstræning

Mentaltræning har til formål at optimere din hjerne og gøre dig bedre i stand til at gøre det, du gør. Opmærksomhedstræning har til formål at optimere din hjerne og gøre dig bedre i stand til at være, den du er.

Mentaltræning

På et tidspunkt gennemførte man en test med nogle basketballspillere fra Arizona. Den ene halvdel af spillerne skulle træne fysisk og øve sig i at ramme kurven fra tre points afstand. Den anden halvdel skulle benytte mentaltræning og udelukkende forestille sig og have i tankerne, at de ramte kurven fra tre points afstand. Efter et par uger testede man spillerne. Det viste sig, at de spillere, der udelukkende havde forestillet sig, at de ramte kurven, klart var bedre til at ramme kurven end de andre. Ved mentaltræningen havde de kun lagret, at bolden gik i kurven, hvorimod de spillere, der trænede fysisk, selvfølgelig var blevet bedre til spillet, end de havde været før. Men de havde også lagret en masse gange, hvor de ikke ramte kurven. Mentaltræningen gjorde dem i stand til at præstere bedre.

Opmærksomhedstræning

Styring af opmærksomheden kan illustreres på denne måde: Prøv at forestille dig en elefant, der går på en grøn eng. Det kan de fleste godt, fordi det er en simpel og naturlig øvelse. Prøv i stedet at forestille dig, at du er ude at køre i en sportsvogn, en rød sportsvogn.

På sædet ved siden af dig sidder en tiger. Den kigger på dig og slikker sig om munden. Du skynder dig at tage en bid af en overskåret citron, for du ved, at tigre ikke kan lide citron. På denne måde sikrer du dig, at tigeren ikke spiser dig.

Hvor er elefanten nu henne? Den er forsvundet, fordi du rettede opmærksomheden mod noget andet. I dette tilfælde var det mig, der dirigerede din opmærksomhed, men du kan også gøre det selv. Hvis elefanten gav dig en dårlig følelse, kunne du i stedet rette opmærksomheden mod en god følelse (tigeren i bilen) og på den måde få den dårlige følelse til at forsvinde.

Jo bedre man er til at styre sin opmærksomhed, jo bedre er man til at styre alle de andre eksekutive funktioner.

Du kan træne din opmærksomhed ved at følge dette link og blive bedre til at være.

opmærksomhedstræning. Hvis du har en dårlig følelse, kan du rette opmærksomheden mod en god følelse og på den måde få den dårlige følelse til at forsvinde. Jo bedre man er til at styre sin opmærksomhed, jo bedre er man til alle de andre eksekutive funktioner.

træn din hjerne, og nyd hvor let hjernetræning er, ved at gøre noget anderledes

Træn din hjerne, brug hjernen bedre, og nyd, hvor let hjernetræning er

Din hjerne er doven og indrettet sådan, at den hele tiden forsøger at lave alt om til automatiske ubevidste reaktioner. Sidder du på den samme stol, når du spiser? Gør du det samme om morgenen? Din hjerne forsøger at få dig ind i en halvsovende zombielignende tilstand. Hvis du skal træne din hjerne i hverdagen, skal du gøre noget anderledes.

Sov med hovedet i fodenden, eller læg dig i den anden side af sengen. Sæt uret til at ringe en halv time før eller senere, end du plejer. Hvis du er vant til at have din mobiltelefon klistret til dig hele dagen, så læg den fra dig i et par timer. Eller tag en dukkert i havet om vinteren, hvis du kun er vant til at bade om sommeren. På denne måde kan du vække og træne din hjerne på en ganske almindelig dag.

Du kan også gøre det mere effektivt. Læs bogen ”at FORSTÅ og FORVANDLE uhensigtsmæssige FØLELSER”, og følg anvisningerne i bogen. Køb bogen her. Kom til et af de foredrag, der bliver udbudt her på siden, og gå hjem med ny viden og redskaber til at skabe dig det liv, du selv ønsker. Du kan også starte med at træne din evne til at styre din opmærksomhed her.

Hvis du ikke bryder dig om at læse bøger eller høre foredrag, og hvis du hellere vil sidde i sofaen og se tv eller surfe på nettet, sker der intet. Husk, at din hjerne helst vil have, at du ikke ændrer noget. Men hvis der er noget, du ønsker skal ændre sig, så har du muligheden her. Resten er op til dig selv.

Ønsker du helt uforpligtende at høre mere om vores foredrag?

Foredrag:

Lær at styre dine tanker og følelser

Træn din hjerne med effektiv hjernetræning udviklet af”Brug hjernen bedre”

Hvad er depression?

Hvad er stress?

Hvad er angst?

Hvad er tvangstanker og tvangshandlinger?

Hjernens funktioner og hjerneprocesser