Spil: Find det glade ansigt

2m
 
0s

Hvorfor virker denne opmærksomhedstræning? (Glad ansigt-træning)

For hver gang man tænker, siger eller handler på en bestemt måde, dannes der et spor eller mønster i hjernen. Når man har gjort det bevidst nogle gange, bliver det en automatisk proces.

Når du lærer at cykle, er du bevidst om, hvad du gør. Når du har trænet det tilstrækkelig mange gange, skabes der et mønster, som automatisk afspilles, og du kan derefter cykle uden at tænke på, hvad du gør.

Hvis du ofte bliver depressiv, får en ”aarh”-fornemmelse, synes, noget er træls eller besværligt, eller du bare ofte fokuserer på den negative side af en sag, er det et automatisk mønster, der afspilles.

Med dette spil trænes du i at se efter de positive eller glade sider i din hverdag. Når du har gjort det tilstrækkelig mange gange, bliver det et automatisk mønster, og din opmærksomhed vil derefter automatisk se efter de positive ting i din hverdag.

Hvis du retter din opmærksomhed mod noget negativt, får du det automatisk dårligt. Hvis du retter din opmærksomhed mod noget positivt, får du det automatisk bedre.

På denne måde kan du slippe af med depression, nedtrykthed, negativitet med videre. Du behøver ikke medicin, og det koster ikke noget. Blot få minutters træning hver dag i en måneds tid. Derefter bare en gang imellem for at holde det ved lige.

Dette er ikke en lægelig side, så hvis du får medicin i dag, skal du ikke bare droppe medicinen fra den ene dag til den anden. Det kan give sundhedsmæssige problemer. Hvis der skal ske ændringer i din medicinering, skal du først aftale det med din læge. Men denne opmærksomhedstræning gør, at du vil kunne få nedsat medicinforbruget eller helt slippe for medicin. Får du ikke medicin nu, kan denne træning gøre, at du helt slipper for at blive afhængig af medicin.

Der er udført adskillige forskningsforsøg, der bekræfter den positive virkning.