Foredrag om stress og stresshåndtering

Udtrykket ”jeg er stresset i dag” kan betyde mange forskellige ting. Det kan betyde, at jeg har travlt, hvilket der ikke er noget galt med. Det kan også betyde, at jeg har haft et skænderi med partneren og nu går og tænker så meget over det, at det virker som en belastning, hver gang nogen siger noget til mig. Det kan betyde, at man ikke kan overskue de opgaver, man skal løse. Det kan betyde, at man har behov for opmærksomhed, eller det kan betyde noget helt tredje.
Fordi ordet stress kan betyde så mange forskellige ting, ville det bedste være at afskaffe ordet stress og i stedet for beskrive, hvad det er, man mener. Dette ville betyde, at man kunne undgå en mængde misforståelser. Det er nok ikke sandsynligt, at man kan afskaffe ordet stress, hvorfor det er vigtigt i dette foredrag om stresshåndtering at definere, hvad der her menes, når der tales om stress.

foredrag om stress og stresshåndtering. kortvarigt stress belastning er positivt, da det aktiverer vores sympatiske nervesystem. Det betyder, at vi bliver mere opmærksomme, bliver mere fokuseret og kan præstere mere. Ved længerevarende stressbelastning får man både psykiske og fysiske skader. Dette foredrag giver dig teknikker til at undgå stress ved længerevarende belastning

Ønsker du helt uforpligtende at høre mere om vores foredrag?

Hvad er stress?

hvad er stress. stress opstår, når en person oplever, at omgivelsernes krav og forventninger overstiger ens egen kapacitet. Det kan måles i hjernen, og kan forårsage hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, negative tanker, hovedpine, søvnproblemer, hjertebanken med mereNår vi kortvarigt bliver udsat for en belastning, noget, vi skal præstere, en deadline, der skal nås, bliver der udskilt forskellige signalstoffer i hjernen, som aktiverer vores sympatiske nervesystem. Det betyder, at vi bliver mere opmærksomme, mere fokuserede, og at vi kan præstere mere. Et helt igennem sundt system med positiv stress, der sikrer, at vi har bedre overlevelseschancer. Kommunikationen foregår i hjernen, og når situationen er overstået, falder der igen ro på.

Hvis belastningssituationen er længerevarende, forsøger kroppen at beskytte sig selv. Nogle af signalstofferne går over i blodbanen og flyder ganske langsomt ned til binyrerne. Hvis der fortsat er belastning til stede, udskiller binyrerne kortisol, som via blodbanen flyder op til hjernen igen. Her dæmper det, som beskyttelse, reaktionen mod belastningen. Kortisolet dæmper også aktiviteten i hjernen og i hjernens hukommelsesarkitekt – hippocampus – hvilket kan forårsage problemer i form af hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, manglende humor, negative tanker, irritabilitet, sørgmodighed med videre. Rent fysisk kan man opleve det som hovedpine, indre uro, svimmelhed, søvnproblemer, hjertebanken, muskelspændinger, udmattethed, infektioner, hudproblemer, manglende appetit eller stor lyst til sødt eller salt mad med videre.

Det er den længerevarende belastningssituation, der her betegnes som stress. Selve oplevelsen af stress opstår, når en person oplever, at omgivelsernes krav og forventninger overstiger ens egen kapacitet.

Hvorfor får man stress?

hvorfor får man stress. Hvis man tager to personer, der arbejder med det samme det samme sted, og udsætter dem for det samme pres, bliver nogle sygemeldt på grund af stress, mens andre samme sted har det helt fint. Da de begge personer har været udsat for det samme, kan det i bund og grund ikke være det, de har været udsat for, der er årsagen, men den måde, de hver især takler eller mestrer situationenHvis man tager to personer, der arbejder med det samme det samme sted, og udsætter dem for det samme pres, hvorfor er der så nogle, der bliver sygemeldt på grund af stress, mens andre samme sted har det helt fint? Det er normalt at beskylde omgivelserne for denne stress, men da begge personer har været udsat for det samme, kan det i bund og grund ikke være det, de har været udsat for, der er årsagen, men den måde, de hver især tackler eller mestrer situationen. De har hver især tillært sig automatiske måder at reagere på, hvilket betyder, at den ene ikke får stress, og den anden får stress. Man kan derfor kalde stress for tillært magtesløshed.

Når man undersøger forskellen i mestringsstrategien mellem dem, der ikke får stress, og dem, der får stress, er der en helt afgørende forskel. De, der ikke får stress, har opmærksomheden rettet mod det, de magter, hvorimod de, der får stress, har opmærksomheden rettet mod det, de ikke magter.

Undgå stress og stressforebyggelse

Stress giver over en million ekstra sygedage pr. år i Danmark, og det koster samfundet 10 mia. kr. om året. Mellem en og halvanden million mennesker i Danmark skønnes at lide af stress. Men det betyder også, at et sted imellem fire og fire en halv million mennesker i Danmark IKKE lider af stress. Hvad er det, de fire en halv million mennesker gør for at sikre forebyggelse af stress?

hvordan undgår man stress. Stress starter med, hvad man oplever. Hvis der er tale om for mange arbejdsopgaver, og man retter opmærksomheden mod alt det, man ikke når, så aktiveres amygdala, og man får stress. Hvis man derimod har kontrol over sin opmærksomhed, kan man rette opmærksomheden mod det, man rent faktisk når. Så undgår man en amygdala reaktion. At tage kontrol over hvad man vil rette opmærksomheden imod, kræver træning, men få minutters træning igennem nogle få uger, har en mirakuløs effektHvordan undgår man stress?
Når man oplever en situation som en belastning, bliver amygdala aktiveret i hjernen. Amygdala er en af de ældste dele af hjernen og en del, som vi har til fælles med dyr og krybdyr. Amygdala har ét formål: at vi skal overleve en situation, der er truende. Det har betydet, vi har overlevet igennem hele evolutionen. Så tak til amygdala. Der er dog et lille problem. Amygdala er blevet ”programmeret” for millioner af år siden, hvor der var sabeltigre og andre farlige dyr, som så menneskene som byttedyr. Den gamle programmering gør, at belastninger, fx for mange arbejdsopgaver, bliver opfattet som en sabeltiger, der vil spise os. Hjernen reagerer derfor automatisk med kæmp, flygt eller frys på noget, der reelt ikke er livstruende.

Det hele starter med, hvad man oplever. Hvis der er tale om for mange arbejdsopgaver, og man retter opmærksomheden mod alt det, man ikke når, aktiveres amygdala, og man får stress. Hvis man derimod har kontrol over sin opmærksomhed, kan man rette opmærksomheden mod det, man rent faktisk når. Så undgår man en amygdala-reaktion. At tage kontrol over, hvad man vil rette opmærksomheden imod, kræver træning. Men få minutters træning igennem nogle få uger har en mirakuløs effekt. Du kan træne ganske gratis her.

hvordan forebygger man stress. Opmærksomhedstræning er den mest effektive forebyggelse mod stress. Derudover hjælper det at have balance, balance i alle livets forholdHvordan forebygger man stress?
Har man ikke fået trænet sin evne til at styre opmærksomheden, er der et par andre ting, man uden træning kan gøre for at undgå stress i hverdagen. Balance.
Balance i alle livets forhold. Hvis der ikke er balance, bliver amygdala aktiveret, fordi ubalance er en trussel mod overlevelse. Lad os tage et eksempel: Du tjener 20.000 kroner om måneden efter skat, og det er ikke nok til de udgifter, du har på fx 25.000 kroner. Det er en ubalance. Hvis du nu bare fik 5.000 kroner mere om måneden efter skat, ville det løse sig – tror de fleste. Problemet er ikke det manglende beløb. Problemet er, at der er en ubalance mellem indtægter og udgifter. Hvis lønnen blev hævet til det dobbelte, kan det godt være, at det ville løse problemet den første måned eller to, men så ville den være gal igen. Uanset hvor mange penge du får, vil du altid komme til at mangle, så længe der er en ubalance. For at skabe balance er du nødt til at gøre noget andet først. Du er nødt til at fjerne nogle udgifter, så der bliver balance. Først derefter vil du have glæde af en lønstigning.

Nu vi taler om vores job, oplever mange i dagens Danmark, at de bliver stresset på arbejdet. Mange oplever, at der er for mange opgaver i forhold til den tid, de har til rådighed. Der er en ubalance. Ville det hjælpe, hvis nogle opgaver blev fjernet, eller der blev ansat dobbelt så mange til at klare opgaverne? En måned eller to, ja, men så ville den være gal igen. Ved dette foredrag får du viden om, hvordan du skaber balance. At sikre balance i alle livets forhold er en effektiv forebyggelse af stress.

Hvordan undgår man stress?

hvordan undgår man stress. Stress starter med, hvad man oplever. Hvis der er tale om for mange arbejdsopgaver, og man retter opmærksomheden mod alt det, man ikke når, så aktiveres amygdala, og man får stress. Hvis man derimod har kontrol over sin opmærksomhed, kan man rette opmærksomheden mod det, man rent faktisk når. Så undgår man en amygdala reaktion. At tage kontrol over hvad man vil rette opmærksomheden imod, kræver træning, men få minutters træning igennem nogle få uger, har en mirakuløs effektNår man oplever en situation som en belastning, bliver amygdala aktiveret i hjernen. Amygdala er en af de ældste dele af hjernen og en del, som vi har til fælles med dyr og krybdyr. Amygdala har ét formål: at vi skal overleve en situation, der er truende. Det har betydet, vi har overlevet igennem hele evolutionen. Så tak til amygdala. Der er dog et lille problem. Amygdala er blevet ”programmeret” for millioner af år siden, hvor der var sabeltigre og andre farlige dyr, som så menneskene som byttedyr. Den gamle programmering gør, at belastninger, fx for mange arbejdsopgaver, bliver opfattet som en sabeltiger, der vil spise os. Hjernen reagerer derfor automatisk med kæmp, flygt eller frys på noget, der reelt ikke er livstruende.

Det hele starter med, hvad man oplever. Hvis der er tale om for mange arbejdsopgaver, og man retter opmærksomheden mod alt det, man ikke når, aktiveres amygdala, og man får stress. Hvis man derimod har kontrol over sin opmærksomhed, kan man rette opmærksomheden mod det, man rent faktisk når. Så undgår man en amygdala-reaktion. At tage kontrol over, hvad man vil rette opmærksomheden imod, kræver træning. Men få minutters træning igennem nogle få uger har en mirakuløs effekt. Du kan træne ganske gratis her.

Hvordan forebygger man stress?

hvordan forebygger man stress. Opmærksomhedstræning er den mest effektive forebyggelse mod stress. Derudover hjælper det at have balance, balance i alle livets forholdHar man ikke fået trænet sin evne til at styre opmærksomheden, er der et par andre ting, man uden træning kan gøre for at undgå stress i hverdagen. Balance.
Balance i alle livets forhold. Hvis der ikke er balance, bliver amygdala aktiveret, fordi ubalance er en trussel mod overlevelse. Lad os tage et eksempel: Du tjener 20.000 kroner om måneden efter skat, og det er ikke nok til de udgifter, du har på fx 25.000 kroner. Det er en ubalance. Hvis du nu bare fik 5.000 kroner mere om måneden efter skat, ville det løse sig – tror de fleste. Problemet er ikke det manglende beløb. Problemet er, at der er en ubalance mellem indtægter og udgifter. Hvis lønnen blev hævet til det dobbelte, kan det godt være, at det ville løse problemet den første måned eller to, men så ville den være gal igen. Uanset hvor mange penge du får, vil du altid komme til at mangle, så længe der er en ubalance. For at skabe balance er du nødt til at gøre noget andet først. Du er nødt til at fjerne nogle udgifter, så der bliver balance. Først derefter vil du have glæde af en lønstigning.

Nu vi taler om vores job, oplever mange i dagens Danmark, at de bliver stresset på arbejdet. Mange oplever, at der er for mange opgaver i forhold til den tid, de har til rådighed. Der er en ubalance. Ville det hjælpe, hvis nogle opgaver blev fjernet, eller der blev ansat dobbelt så mange til at klare opgaverne? En måned eller to, ja, men så ville den være gal igen. Ved dette foredrag får du viden om, hvordan du skaber balance. At sikre balance i alle livets forhold er en effektiv forebyggelse af stress.

Opmærksomheds­kontoen

På engelsk benytter man udtrykket ”pay attention”. Man betaler altså med opmærksomhed. Laver du overtræk på budgettet, får du problemer. Lav en parallelparkering, mens du i hovedet laver følgende regnestykke: 23 x 47. Enten regner du forkert, eller også kører du ind i andre biler. ”Opmærksomhedsbudgettet” er overskredet.

Det er det samme, der sker, når du kører bil og taler med sidemanden. Her bruges opmærksomhedskontoen på både kørsel og samtale, og det kan vi godt, fordi en del af kørslen eller samtalen foregår automatisk. Men skal du ud i en lidt farlig overhaling, stopper samtalen. Al opmærksomheden rettes mod overhalingen, opmærksomhedsbudgettet er opbrugt, og der er ikke mere tilbage på kontoen til samtale.

Det begrænsede opmærksomhedsbudget kan man benytte til at fjerne tankerne om det, der giver en stress. Føler du dig stresset, så gå en tur, og beslut dig for at gå så hurtigt, du kan, grænsende til løb. Så skal du nemlig bruge al din opmærksom på at holde farten, og der er ikke tid eller overskud til at tænke på det, der giver dig stress.

    pay attention. Lav en parallelparkering, mens du i hovedet laver følgende regnestykke: 23 x 47. Enten regner du forkert, eller også kører du ind i andre biler. Opmærksomhedskontoen er overskredet

    Stressforedrag – oplæg om stress – håndtering af stress – stressforedrag

    Det er i bund og grund en forfærdelig overskrift. For når du har opmærksomheden rettet mod det, du vil opnå, er der en god chance for, at du kommer til at opleve det, du vil opnå. Når du har opmærksomheden rettet mod det, du ikke vil opnå, er der en god chance for, at du kommer til at opleve det, du ikke vil opnå.

    Forklaringen er faktisk ret simpel. Vores underbevidsthed tænker i billeder og forstår ikke ordet IKKE. Hvis jeg beder dig om IKKE at tænke på en rød damecykel, hvad sker der så? Så dannes der et billede i dit indre af en rød damecykel. Hver gang vi danner et billede i hjernen, virker det som en programmering af underbevidstheden. Og underbevidstheden gør alt, hvad den kan, for at det skal ske. Hvis du går og siger til dig selv: ”Jeg vil IKKE være tyk”, hvilket billede dannes der så?

    Undersøgelser viser også, at når man vil arbejde med at forebygge stress på en arbejdsplads, giver det faktisk mere stress. Man opnår det, man fokuserer på. Derfor burde overskriften til dette afsnit ændres til: Foredrag om overskud i hverdagen – oplæg om et bedre liv – hvordan skaber vi balance i hverdagen – livskvalitetsforedrag. Vores hjerner er desværre indrettet sådan, at vi kun lægger mærke til noget, vi selv har i tankerne. Gravide ser fx barnevogne allevegne. Så hvis du er ramt af stress eller har din opmærksomhed rettet mod at undgå stress, vil din hjerne se det, der passer ind i det, du har i tankerne. Din hjerne vil ikke ”se” et foredrag om overskud i hverdagen. Så hvis det var overskriften, ville du gå glip af muligheden for at få en stressfri hverdag. Derfor er det nødvendigt at bibeholde ordet stress i overskriften.

    Du kan booke eller sende en uforpligtende forespørgsel om foredraget ”Bliv fri for stress” her.

      stressforedrag. Undgå stress og opnå det du vil. Undersøgelser viser også, at når man vil arbejde med at forebygge stress på en arbejdsplads med stressforedrag og oplæg om stress, så giver det faktisk mere stress. Man opnår det man fokuser på. Man burde i stedet for, arbejde med mere overskud i hverdagen, hvordan skaber vi balance i hverdagen og livskvalitets

      Stress på arbejdspladsen – forebyggelse af stress på arbejdspladsen – stresshåndtering på arbejdspladsen

      I Danmark er både arbejdsgivere og arbejdstagere underlagt loven om arbejdsmiljø. Det betyder, at begge parter har et medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø og undgå stress på arbejdspladsen. Der er en tendens til, at alt ansvar lægges over på arbejdsgiver, ofte med den begrundelse, at arbejdsgiver stiller krav om for stor arbejdsmængde. Hvis det er konflikter eller krænkelser mellem medarbejderne, der har forårsaget stress, lægges ansvaret igen over på arbejdsgiver med krav om, at arbejdsgiver må gøre noget. Det fremgår direkte af vejledninger udarbejdet af Arbejdstilsynet. Der er for lidt fokus på, hvad den enkelte medarbejder kan gøre med hensyn til stress og trivsel på arbejdspladsen.

      Den store arbejdsmængde og arbejdspresset bliver ofte brugt som begrundelse for, at der opstår arbejdsrelateret stress. Men når man sammenligner landene imellem, viser det sig, at der er langt færre tilfælde af stress og psykiske lidelser i lande med stort arbejdspres. WHO har lavet en stor undersøgelse, der viser, at stress-symptomer ikke er et ”overarbejdsproblem”, men snarere en konsekvens af timelange grublerier og bekymringer over de reelle udfordringer, vi alle har i vores liv. Hvis disse grublerier tager overhånd og fylder mange timer dagligt, er det helt naturligt, at der opstår symptomer som fx stress og udbrændthed.

      Harvard Medical School har lavet et stort forskningsprojekt med 160 store arbejdspladser. Forskningen viser, at omfattende og langvarig intervention, med henblik på at reducere stress og øge medarbejdernes psykiske helbred, ikke virker. Med udgangspunkt i forskningsresultaterne, at arbejdsgiver reelt ikke kan gøre noget, fokuserer dette foredrag på, hvad den enkelte medarbejder derimod kan gøre.

      Mange studier og forskningsresultater viser, at opmærksomhedstræning har en fantastisk effekt til at modvirke stress. På Uppsala Universitet viste et forskningsprojekt fx, at bare 12 minutters opmærksomhedstræning i fire uger havde en markant effekt i den aktuelle situation, men også, at det havde en langtidseffekt. På denne side kan du ganske gratis lave opmærksomhedstræning, der er opbygget på samme måde, som man har konstateret virker i de forskellige undersøgelser. Dette er, hvad medarbejderne kan gøre for at opfylde det medansvar, de har for at forebygge stress. Arbejdsgivers ansvar er at stille denne træningsmulighed til rådighed for medarbejderne.

       

      forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Den store arbejdsmængde og arbejdspresset bliver ofte brugt som begrundelse for, at der opstår arbejdsrelateret stress. Men WHO har lavet en stor undersøgelsen, der viser, at stresssymptomer ikke er et ”overarbejdsproblem”, men snarere en konsekvens af timelange grublerier og bekymringer over de reelle udfordringer, vi alle har i vores liv. Hvis disse grublerier tager overhånd og fylder mange timer dagligt, er det helt naturligt, at der opstår symptomer som f.eks. stress og udbrændthed

      Stresshåndtering – foredrag om stress, eller hvordan man undgår stress

      Er det en form for stressterapi? Ja, det kan man godt sige, men det er en selv, der er terapeuten. Skal man så til at rode i nogle af de ubehagelige ting, man har med i bagagen? Nej, stresshåndtering af første grad drejer sig om at lære at styre sin opmærksomhed væk fra det, der giver en stress. Terapien her er opmærksomhedstræning. Skulle man have ting og sager med i bagagen, der er medvirkende til, at man får stress, kan det også løses med stresshåndtering af anden grad. Ved foredraget får du indblik i, hvordan du efterfølgende kan omprogrammere de ting i din bagage, der er medvirkende til, at du får stress.

      Stresshåndtering
      Stresshåndtering vil mange måske opfatte som stressbehandling. Det er det også, men i modsætning til mange andre metoder, hvor der er en behandler indblandet, er der her tale om selvbehandling af stress. På denne måde får du hjælp til stresshåndtering, hvis du er stressramt.

      Foredrag om stress
      Lær at håndtere stress, overvind stress og afhjælp stress er nøgleordene for dette foredrag. Det er en effektiv stressrådgivning, og mange har allerede nu haft glæde af denne hjælp til at håndtere stress. Når man taler om at håndtere stress, er man allerede stresspåvirket. Med dette foredrag får du viden om, hvordan du kan forebygge stress. Så foredraget burde egentlig hedde ”Forebyg stress”.

      Du kan booke eller sende en uforpligtende forespørgsel om foredraget ”Bliv fri for stress” her.

      stresshåndtering via selvbehandling af stress. stresshåndtering drejer sig om at lære, at styre ens opmærksomhed væk fra det der giver en stress. Selvbehandlingen eller terapien er opmærksomhedstræning. På den måde undgår man stress

      Ønsker du helt uforpligtende at høre mere om vores foredrag?